lørdag den 8. juni 2013

Teltmesse

Man må aldrig gå ned på gear...

Forrige weekend var der teltmesse i Bjergkæden i Køge. Mange af modellerne var slået op i gården, så man bedre kunne opleve teltene i sin helhed. 

Og jo, jeg blev selvfølgelig forelsket. Denne gang i et 4 personers telt, for mor Lisa, skal også med på et tidspunkt - hun ved det bare ikke endnu. 



Ved lejligheden i Bjergkæden var en konsulent fra svenske Hilleberg også fløjet til Danmark. Han kunne fortælle om teltene helt ned til mindste detalje - det var tæt på, at telter selv kunne lave kaffe...

Det var uovertruffet! Alt var gennemtænkt ned til mindste detalje, og ikke så underligt at den svenske hær lige havde købt 4.000 stk. Specielt at der var indgang fra begge ender, modsat hinanden, var jeg ret vild med. For skifter vindretningen, så har man altid en indgang med læ. Derudover var selve konstruktionen også bare i en liga for sig. 

Jeg var solgt, og Henrik, ejeren af Bjergkæden, mente, at det var lettere at få tilgivelse end tilladelse til at købe teltet. Hjemme prøvede jeg endda med den obligatoriske "jeg får 20% i rabat", men ak, det blev ikke til et nyt telt i denne omgang. 

http://www.bjergkaeden.dk/

Rom blev ikke bygget på én dag, og man behøver jo ikke at købe luxus udgaven day one. Men lækkert var det, og bliver Emily og jeg bidt af en gal vandre, så kan det være, at piben får en anden lyd, på et senere tidspunkt. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar