Endelig er foråret søde luner ved at brede sig ind over landet, og trangen til at komme ud til vidderne, stilheden og bålmaden indtager kroppen, som en narkomans afhængighed af stoffer.

Vi har tyvstartet en smule. Efter min fødselsdag i februar måned, hvor jeg fik et nyt telt og ny sovepose, har vi allerede overnattet i haven. Alle, pånær Lisa, var ellevild over, at vi endelig kunne komme ud og sove. Frostgrader var der ikke så mange af, men vinden tog godt fat i teltet, og midt om natten vågnede jeg, og overvejede, om det mon var nu, at jeg skulle stormsikre teltet, for der ruskede det noget så forskrækkeligt.

Bare det at komme igang igen, få vinden at mærke i kinderne får det til at kilde i mave, og længslen efter at komme hen til stilheden og vidderne blomstre op i fuld flor.

Jeg startede med at sætte vand over til kaffen, så indvielsen af teltet kunne foregå med manér! Emily var selvfølgelig også med, da Trangia´en skulle startes op efter vinterhi. Og fluks blev minderne om bl.a. den "bedste risengrød jeg nogensinde har smagt" genoplivet, den vilde kat som var meget kælen, tisse under åben himmel og alle de andre fantastiske oplevelser som vi havde på Söderåsen sidste år i 2013.

Nu venter der et nyt eventyr forude. Alt vores gear er ved at fylde godt op i stuen, og planlægningen af mad og vandrerute er ved at fylde rigtig meget.

Jeg glæder mig til at holde alle interesserede opdaterede på denne side i den næste uges tid hvor vi tager op i Sveriges sydlige vildmark.

Så kom vi afsted!

Endelig kom dagen, hvor vi skulle af sted. De sidste par dage har været ulidelige, for alle parter, men der er mange ting at holde styr på. 

Jeg nåede at hente mit regntøj hos Seuf Outdoor. Jeg havde også bestilt et regncover til rygsækken. Vejrudsigten ser jo ikke al for lovende ud... Så nu skal man også til at tænke praktisk, hvad det angår. 

Børnene hentet i børnehave, og hjem og pakke rygsækken. Alt fundet frem og lagt parat i stuen. Nu skal bjerget bare ned i rygsækken. Ikke en let opgave. Der fylder enormt meget... To af alt - i en! Og så endte det selvfølgelig med stress og jag, for at få plads til det hele, og afsted i god tid. 

Vi kørte ca kl 17 - og skulle lige nogle pitstop på vejen. Benzin,  et blad til aftenen, og noget opvaskemidder som jeg havde glemt... Alt tager tid! 

Heldigvis er der en gylden måge tæt på Söderåsen, så jeg ikke skulle have stress over madlavningen. Det lagde en såkaldt bund, men den længe ventede Trangia mad måtte vente. 

Endelig fremme ved Söderåsen. Men hvor skulle vi parkere og overnatte. Klokken var jo ca 19, så tid var ikke det vi havde mest af.

Jeg kørte op til hovedindgangen, for der var nok andre, som man kunne "følge", når man nu ikke kender stedet og omgivelserne. Der var ikke er øje... Vi kørte videre til en anden p-plads. Af små snoede grusveje op, op og op! Det var fantastisk. Lige hvad jeg ventede. Ikke en bil på parkeringspladsen på med oppakningen, og så første etape mod lejrpladsen. 

Et par udover os - var jo lige hvad jeg ønskede. Vi fik sat telt op, tæt på bord, under et stort træ, og så ellers bare igang med at udforske området. Det var Emily god til. 

Vi fik lavet god mad, hygget os og gik i seng kl 23 - sov godt!

Söderåsen - måske ikke et dumt bud.

Jeg fandt et kort på nettet over Söderåsen, og har indtegnet en rute, som måske vil være passende. Jo vist, Söderåsen ligger ikke så langt fra DK, og måske med en del mennesker, men måske er det også en overkommelig strækning i bil søndag eftermiddag, hvor man bare gerne vil hjem...

Nu hvor denne rute er indtegnet, har man jo noget konkret at forholde sig til, og noget som man kan arbejde videre med. Der er en del skrænter på ruten og udkigsposter på ruten. Ruten betegnes som "svær" visse steder, men jeg er sikker på, at det er lige noget for os!

Tasken er pakket... SPONSORAT???

Så er tasken pakket - altså kun med alt det grundlæggende... Og jo, to soveposer, telt, liggeunderlag, solcelleoplader, førstehjælpskit, tallerkener, tøj - fylder og vejer!

Jeg begynder at forstå, hvorfor tingene rent faktisk koster så meget som det gør, for at man kan holde vægten nede. For selvfølgelig er det overdimensioneret, at skulle have et 4-personers telt med, men når vi nu ikke har andet, og pengene ikke hænger på træerne - måske man skulle begynde at søge sponsorater?

God idé!

Kære alle. Min datter og jeg skal 4 dage i den svenske vildmark, og til den tur søger vi et sponsorat, så vi kan få udstyr, som er tidssvarende, dvs. fylder og vejer mindre end det som jeg brugte, dengang jeg selv var spejder. Alle bidrag modtages med kyshånd - og vi lover, at du bliver nævnt her på siden! Med venlig hilsen Emily og Christian.

Norra Kvills Nationalpart

 

Jeg har lånt kort af klanen, som jeg sidder og studerer om aftenen. Selvom tasken står i stuen, så prøver jeg at skåne Emily for al for meget snak om vandretur, for en ting er en voksenkrop, en anden ting er en lille barnekrop, som skal holde ventetiden ud. Det er ikke let! Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvor turen går hen, når vi nu ikke er længere tid væk. Söderåsen kunne være interessant, fordi den ikke ligger så langt væk, men der er også mange flere mennesker. Norra Kvills Nationalpark ligger i det østlige småland, og minder nok lidt mindre om den danske natur, men der er alligevel 5 timers kørsel fra Køge. Skal nok til at studere kortene lidt nærmere endnu engang, inden jeg tager den endelige beslutning.

Ventetiden er næsten ikke til at holde ud...

Vi glæder os - i løbet af den kommende uge, vil turen gå til Bjergkæden, hvor de sidste ting skal indkøbes til turen.

Forhåbentlig er dette, hvad der er i vente:

Pakkelisten

Opdateres løbende:

- Telt

- 2xsoveposer

- Liggeunderlag (køb)

- Myggebalsam

- Førstehjælpskit

- Leatherman

- Kniv/dolk

- Lighter/ild (stormtændstikker)

- Sortesække

- Kompas
- Kikkert
- Kamera

- kaffe (VIGTIGT)

- Trangiasæt (lånes)

- Tallerken, bestik, krus

- Køleelementer

- 2xAftensmad (fredag og lørdag):

  - Risengrød, Emilys livret

  - Oksegryde (færdiglavet)

- 2xmorgenmad (lørdag og søndag)

  - Mors boller

  - Havregryn + sukker

- Slik til aftenshygge og stopdepoter

Teltmesse

Man må aldrig gå ned på gear...

Forrige weekend var der teltmesse i Bjergkæden i Køge. Mange af modellerne var slået op i gården, så man bedre kunne opleve teltene i sin helhed. 

Og jo, jeg blev selvfølgelig forelsket. Denne gang i et 4 personers telt, for mor Lisa, skal også med på et tidspunkt - hun ved det bare ikke endnu. 

Ved lejligheden i Bjergkæden var en konsulent fra svenske Hilleberg også fløjet til Danmark. Han kunne fortælle om teltene helt ned til mindste detalje - det var tæt på, at telter selv kunne lave kaffe...

Det var uovertruffet! Alt var gennemtænkt ned til mindste detalje, og ikke så underligt at den svenske hær lige havde købt 4.000 stk. Specielt at der var indgang fra begge ender, modsat hinanden, var jeg ret vild med. For skifter vindretningen, så har man altid en indgang med læ. Derudover var selve konstruktionen også bare i en liga for sig. 

Jeg var solgt, og Henrik, ejeren af Bjergkæden, mente, at det var lettere at få tilgivelse end tilladelse til at købe teltet. Hjemme prøvede jeg endda med den obligatoriske "jeg får 20% i rabat", men ak, det blev ikke til et nyt telt i denne omgang. 

http://www.bjergkaeden.dk/

Rom blev ikke bygget på én dag, og man behøver jo ikke at købe luxus udgaven day one. Men lækkert var det, og bliver Emily og jeg bidt af en gal vandre, så kan det være, at piben får en anden lyd, på et senere tidspunkt.