Vi har tyvstartet en smule. Efter min fødselsdag i februar måned, hvor jeg fik et nyt telt og ny sovepose, har vi allerede overnattet i haven. Alle, pånær Lisa, var ellevild over, at vi endelig kunne komme ud og sove. Frostgrader var der ikke så mange af, men vinden tog godt fat i teltet, og midt om natten vågnede jeg, og overvejede, om det mon var nu, at jeg skulle stormsikre teltet, for der ruskede det noget så forskrækkeligt.
Bare det at komme igang igen, få vinden at mærke i kinderne får det til at kilde i mave, og længslen efter at komme hen til stilheden og vidderne blomstre op i fuld flor.
Jeg startede med at sætte vand over til kaffen, så indvielsen af teltet kunne foregå med manér! Emily var selvfølgelig også med, da Trangia´en skulle startes op efter vinterhi. Og fluks blev minderne om bl.a. den "bedste risengrød jeg nogensinde har smagt" genoplivet, den vilde kat som var meget kælen, tisse under åben himmel og alle de andre fantastiske oplevelser som vi havde på Söderåsen sidste år i 2013.
Nu venter der et nyt eventyr forude. Alt vores gear er ved at fylde godt op i stuen, og planlægningen af mad og vandrerute er ved at fylde rigtig meget.
Jeg glæder mig til at holde alle interesserede opdaterede på denne side i den næste uges tid hvor vi tager op i Sveriges sydlige vildmark.
